
Begyndelsen til nutidens grænsehandel stammer dog fra årene efter 1945, hvor den skæve forsyningssituation og adskillige prisfordele lokkede folk til at handle på den anden side af grænsen. Syd for grænsen købte danskerne sydfrugter, der var en sjælden vare derhjemme. Tyskerne foretrak mejeriprodukter – især smør. Senere var det møbler i dansk design, der tiltrak tyskerne. Frem til 1972 forhindrede restriktive rejsegodsbestemmelser danskere i at udnytte de lavere tyske satser på moms og afgifter. Danmarks indtræden i EF i 1973 betød, at danskerne gradvist måtte tage mere med hjem fra Tyskland. Da de følgende årtier i Danmark bød på nye forhøjelser af moms og afgifter, var konsekvensen klar: Stadig flere danskerne krydsede grænsen for at købe især afgiftsbelagte varer som øl, vin, cigaretter og slik. Siden starten af EU’s indre marked (1993) må danskere tage næsten ubegrænsede mængder af øl og vin med fra en endagstur. Fra hele landet kunne det nu betale sig at tage på en indkøbstur til de iøjnefaldende grænsebutikker umiddelbart syd for de fleste grænseovergange.