Når Tour de France-feltet kører den 3. etape af Grand Depart Denmark i 2022 er der ikke tid til afstikkere – hverken for at opleve Sønderjysk kaffebord eller nogle af de mange naturskønne og historiske oplevelser undervejs.
Med Cykelguidebogen Tour ruten går du ikke glip af de mange seværdigheder undervejs på ruten fra Vejle til Sønderborg.
Oplev Danmarks flotteste gågade i Vejle og få indblik i Danmarks tidligste historie på Kongernes Jelling. Besøg Koldinghus - den sidste kongeborg i Jylland og nyd en honningkage i Christiansfeld, hvis særlige arkitektoniske byggestil har sat byen på Unesco´s verdensarvsliste.
Fortsæt sydpå til Haderslev Domkirke og en tur med Dambåden. Nyd turen ad de små brolagte gader i Aabenraa, undervejs til Kunstmuseet på Brundlund Slot eller følg de symbolske fodspor i Genforeningsparken ved Folkehjem i Aabenraa.
Gå på opdagelse i Den Kongelige Køkkenhave og Slotshaven i Gråsten, inden Touren går forbi Dybbøl Banke og nationalsymbolet Dybbøl Mølle og sluttes af med et besøg på Museet på Sønderborg Slot eller Deutsches Museum Nordslesvig.
Dette er kun enkelte forslag til, hvad du kan se undervejs – så besøg vores hjemmesider og planlæg dine oplevelser på Touren.
VisitVejle VisitKolding VisitHaderslev VisitAabenraa VisitSønderborg
Bestil din Cykelguidebog Tour ruten via dette link