St. Jürgen
En spadseretur forbi de lave huse i St.-Jürgen-Strasse, der læner sig op ad skråningen, giver stadig i dag et indtryk af, hvordan de mange kaptajner, styrmænd, skibsbyggere og fiskere har boet her med deres familier i tidligere århundreder.
Bebyggelsen af området begyndte i det 16. århundrede. På grund af skråningens hældning blev husene opført enkeltvis på kampestenssokler. Først blev kun den øvre del af skråningen bebygget. Derfra havde skipperne et godt overblik over, hvad der skete i havnen, og den tilbageladte familie kunne allerede tidligt få øje på de længselsfuldt ventede søfolk, når deres skib løb ind i havnen. Talrige tværgader førte direkte fra St.-Jürgen-Strasse ned til havnedæmningen og vidner endnu i dag om den tætte forbindelse mellem de to livsområder.
Vejen fra skibsdreng, fra en „Moses“, til kaptajn var hård og forbundet med mange udfordringer. Sømandslivet begyndte allerede i barnealderen. I en alder af 11 – 12 år gik skibsdrengene om bord til deres første sejlads for allerede tidligt at yde et bidrag til familiens underhold. De vendte tilbage om efteråret for at sidde på skolebænken i vinterhalvåret. I en alder af 17 – 18 år, når de var steget i graderne til matros, videreuddannede mange af dem sig i løbet af de følgende sejlerår i navigation og aflagde, når de var mellem 21 – 23 år, styrmandsprøven.
I 1781 boede der alene i St. Jürgen-kvarteret ca. 50 styrmænd. Den praktiske uddannelse fik de som styrmandshjælpere på overfarterne, teorien blev formidlet i en af de talrige private navigationsskoler. Disse blev for det meste drevet af „erfarne” skippere.
En kaptajns og en styrmands færdigheder i håndteringen af lineal, kurstrekant, sekstant og tabeller var ofte afgørende for skibets og besætningens skæbne. Flensborgs navigationsskoler havde et godt ry.
I 1864 fik den herboende navigationslærer Jan Hinrich Cannich endda overdraget embedet som navigationseksaminator for hele hertugdømmet Slesvig.
Efter yderligere nogle år lykkedes det så for de dygtigste blandt styrmændene at blive forfremmet til kaptajn. Som kaptajn var de ansvarlige for skibet, besætningen og ladningen.
Meget træffende bærer en af de gader i St. Jürgen, der fører ned til havnen, i dag navnet „Steuermannsgang”, dvs. „Styrmandsgang”.
Hvordan „Schiffbrücke” – havnens pulserende centrum – skiftede betydning, kan man få mere at vide om på Søfartsmuseet, som i 1984 flyttede ind i det tidligere toldpakhus, der selv i sin tid var blevet opført på en skibsbygningsplads.
En spadseretur forbi de lave huse i St.-Jürgen-Strasse, der læner sig op ad skråningen, giver stadig i dag et indtryk af, hvordan de mange kaptajner, styrmænd, skibsbyggere og fiskere har boet her med deres familier i tidligere århundreder.
Bebyggelsen af området begyndte i det 16. århundrede. På grund af skråningens hældning blev husene opført enkeltvis på kampestenssokler. Først blev kun den øvre del af skråningen bebygget. Derfra havde skipperne et godt overblik over, hvad der skete i havnen, og den tilbageladte familie kunne allerede tidligt få øje på de længselsfuldt ventede søfolk, når deres skib løb ind i havnen. Talrige tværgader førte direkte fra St.-Jürgen-Strasse ned til havnedæmningen og vidner endnu i dag om den tætte forbindelse mellem de to livsområder.
Vejen fra skibsdreng, fra en „Moses“, til kaptajn var hård og forbundet med mange udfordringer. Sømandslivet begyndte allerede i barnealderen. I en alder af 11 – 12 år gik skibsdrengene om bord til deres første sejlads for allerede tidligt at yde et bidrag til familiens underhold. De vendte tilbage om efteråret for at sidde på skolebænken i vinterhalvåret. I en alder af 17 – 18 år, når de var steget i graderne til matros, videreuddannede mange af dem sig i løbet af de følgende sejlerår i navigation og aflagde, når de var mellem 21 – 23 år, styrmandsprøven.
I 1781 boede der alene i St. Jürgen-kvarteret ca. 50 styrmænd. Den praktiske uddannelse fik de som styrmandshjælpere på overfarterne, teorien blev formidlet i en af de talrige private navigationsskoler. Disse blev for det meste drevet af „erfarne” skippere.
En kaptajns og en styrmands færdigheder i håndteringen af lineal, kurstrekant, sekstant og tabeller var ofte afgørende for skibets og besætningens skæbne. Flensborgs navigationsskoler havde et godt ry.
I 1864 fik den herboende navigationslærer Jan Hinrich Cannich endda overdraget embedet som navigationseksaminator for hele hertugdømmet Slesvig.
Efter yderligere nogle år lykkedes det så for de dygtigste blandt styrmændene at blive forfremmet til kaptajn. Som kaptajn var de ansvarlige for skibet, besætningen og ladningen.
Meget træffende bærer en af de gader i St. Jürgen, der fører ned til havnen, i dag navnet „Steuermannsgang”, dvs. „Styrmandsgang”.
Hvordan „Schiffbrücke” – havnens pulserende centrum – skiftede betydning, kan man få mere at vide om på Søfartsmuseet, som i 1984 flyttede ind i det tidligere toldpakhus, der selv i sin tid var blevet opført på en skibsbygningsplads.
Info
Åbningstider
