Ballastbroen
Når skibene ikke var lastet med fragt, blev de for at sikre deres stabilitet læsset med „ballast”. Det vil sige, at der i stedet blev fyldt noget andet i skibets lastrum, som vejede til. Hertil brugtes „hvidt” sand. Det var der masser af på østsiden af fjorden ved det såkaldte „Ballastbjerg”, i dag kaldet Blasberg, nord for Lautrupsbæk.
Her lastede skibene fra 1585 sand ved en særlig „Ballastbro”, som gaden af samme navn endnu i dag minder om.
Lastningen af ballast var et møjsommelig, monotont og langsommeligt knokleri, der blev udført af både mænd og kvinder. I 1808 deltog 17 kvinder i arbejdet. Sandet blev først skovlet i trillebører, så via en træbelagt rampe kørt om bord på skibet og dér kippet ned i lastrummet. Den tunge trillebør vandrede her fra hånd til hånd i en „kæde” af delstrækninger. I løbet af århundrederne er tusindvis af skibe blevet læsset med ballast på denne måde.
Trillebørene tilhørte skipperlauget (station 3), der tjente gode penge gennem salget af sand. I laugets vedtægter var fastlagt, at „Ingen, hverken indenlandsk eller udenlandsk skipper, skal have lov til at laste ballast på sit skib på noget andet sted end alene fra Ballastbroen.” Ligeledes var det forbudt for indløbende skibe at nedsænke medført ballast i farvandet i Flensborg Fjord. Det skulle bringes til Ballastbroen, så det igen stod til rådighed der, og Flensborg Fjord ikke sandede til. Overtrædelser blev straffet med bøder på 5 lybske mark (ca. 200 euro eller ca. 1.500 kroner).
Hvordan „Schiffbrücke” – havnens pulserende centrum – skiftede betydning, kan man få mere at vide om på Søfartsmuseet, som i 1984 flyttede ind i det tidligere toldpakhus, der selv i sin tid var blevet opført på en skibsbygningsplads.
Når skibene ikke var lastet med fragt, blev de for at sikre deres stabilitet læsset med „ballast”. Det vil sige, at der i stedet blev fyldt noget andet i skibets lastrum, som vejede til. Hertil brugtes „hvidt” sand. Det var der masser af på østsiden af fjorden ved det såkaldte „Ballastbjerg”, i dag kaldet Blasberg, nord for Lautrupsbæk.
Her lastede skibene fra 1585 sand ved en særlig „Ballastbro”, som gaden af samme navn endnu i dag minder om.
Lastningen af ballast var et møjsommelig, monotont og langsommeligt knokleri, der blev udført af både mænd og kvinder. I 1808 deltog 17 kvinder i arbejdet. Sandet blev først skovlet i trillebører, så via en træbelagt rampe kørt om bord på skibet og dér kippet ned i lastrummet. Den tunge trillebør vandrede her fra hånd til hånd i en „kæde” af delstrækninger. I løbet af århundrederne er tusindvis af skibe blevet læsset med ballast på denne måde.
Trillebørene tilhørte skipperlauget (station 3), der tjente gode penge gennem salget af sand. I laugets vedtægter var fastlagt, at „Ingen, hverken indenlandsk eller udenlandsk skipper, skal have lov til at laste ballast på sit skib på noget andet sted end alene fra Ballastbroen.” Ligeledes var det forbudt for indløbende skibe at nedsænke medført ballast i farvandet i Flensborg Fjord. Det skulle bringes til Ballastbroen, så det igen stod til rådighed der, og Flensborg Fjord ikke sandede til. Overtrædelser blev straffet med bøder på 5 lybske mark (ca. 200 euro eller ca. 1.500 kroner).
Hvordan „Schiffbrücke” – havnens pulserende centrum – skiftede betydning, kan man få mere at vide om på Søfartsmuseet, som i 1984 flyttede ind i det tidligere toldpakhus, der selv i sin tid var blevet opført på en skibsbygningsplads.
Info
Åbningstider
