Rebslagerbanen
Skibsfart og skibsudrustning gav igennem århundreder arbejde og brød til mange hundrede mennesker i Flensborg. Talrige erhverv og håndværk, som i dag ofte er forsvundet, bestemte med deres værksteder og lagre bybilledet og livet i byen.
„Rebslagerne” var af central betydning for søfarten med sejlskibe. De fremstillede alt tovværket til skibene – fra den mindste „sejsing“ (tovende) over skot, vanter og stag til armtykke fortøjninger eller ankertrosser. Råmaterialerne til tovværksfremstillingen fik Flensborgs rebslagere overvejende fra udlandet.
Foruden russisk hamp og sydlandske kokosfibre anvendtes også hjemlig hør, og som beskyttelse mod vejrlig og slid blev det bearbejdet med tjære.
Fibrene blev spundet til tråde eller drillet, hvorefter disse i grupper på 3 eller 4 blev slået ind i hinanden til stadig tykkere tov. Til dette formål forløb langs den gamle kirkegård helt ind i det 20. århundrede en 300 m lang, overdækket rebslagerbane. Her udførte rebslagerne og deres svende deres hårde arbejde uanset vind og vejr.
Kaptajnerne forstod at værdsatte dette kvalitetsarbejde fra Flensborg, som det for eksempel gennem generationer blev leveret fra rebslagerfamilien Land.
Tovværket var udsat for et umådeligt slid, når det skurede i blokkene og mod stigerne, slog mod master og råer eller var udsat for stærke trækkræfter under belastning i storm og det intensive sollys i de sydlige farvande. Ve, om et skot, en vante eller agterstagen brast ude på oprørt hav! Tovværket blev derfor regelmæssigt set efter.
Ved mindste tvivl om dets styrke blev rebslageren opsøgt og nyt materiale bestilt.
Skibsfart og skibsudrustning gav igennem århundreder arbejde og brød til mange hundrede mennesker i Flensborg. Talrige erhverv og håndværk, som i dag ofte er forsvundet, bestemte med deres værksteder og lagre bybilledet og livet i byen.
„Rebslagerne” var af central betydning for søfarten med sejlskibe. De fremstillede alt tovværket til skibene – fra den mindste „sejsing“ (tovende) over skot, vanter og stag til armtykke fortøjninger eller ankertrosser. Råmaterialerne til tovværksfremstillingen fik Flensborgs rebslagere overvejende fra udlandet.
Foruden russisk hamp og sydlandske kokosfibre anvendtes også hjemlig hør, og som beskyttelse mod vejrlig og slid blev det bearbejdet med tjære.
Fibrene blev spundet til tråde eller drillet, hvorefter disse i grupper på 3 eller 4 blev slået ind i hinanden til stadig tykkere tov. Til dette formål forløb langs den gamle kirkegård helt ind i det 20. århundrede en 300 m lang, overdækket rebslagerbane. Her udførte rebslagerne og deres svende deres hårde arbejde uanset vind og vejr.
Kaptajnerne forstod at værdsatte dette kvalitetsarbejde fra Flensborg, som det for eksempel gennem generationer blev leveret fra rebslagerfamilien Land.
Tovværket var udsat for et umådeligt slid, når det skurede i blokkene og mod stigerne, slog mod master og råer eller var udsat for stærke trækkræfter under belastning i storm og det intensive sollys i de sydlige farvande. Ve, om et skot, en vante eller agterstagen brast ude på oprørt hav! Tovværket blev derfor regelmæssigt set efter.
Ved mindste tvivl om dets styrke blev rebslageren opsøgt og nyt materiale bestilt.
Info
Åbningstider
