Vestindienpakhus
Købmandsgården i Grosse Strasse 24 står eksemplarisk for betydningen af handelen med Vestindien, der grundlagde Flensborgs ry som rom-by. I 1755 sejlede „NEPTUNUS“ som det første Flensborg-skib til Dansk Vestindien. På den tid havde Flensborg udviklet sig til en blomstrende havne- og handelsby. Købmændende og rederne udnyttede med behændighed de fordele, de selv og byen i de foregående århundreder havde opnået gennem tilhørsforholdet til Kongeriget Danmark. Der herskede således en livlig færdsel i gårdene til venstre og højre langs den lange gade mellem Südermarkt og Nordertor. Her havde købmænd og handelsdrivende erhvervet jord og ejendom siden middelalderen.
De foretrak det område, der lå ned mod havnen, så det var nemt at laste og losse skibene.
Handelshuset Christiansen var i årtier førende i handelen med Vestindien. Firmaets grundlægger Andreas Christiansen (1743-1811) var ejer af to handelsgårde, den ene her på Grosse Strasse og den anden på Holm, hvorfra han som ejer af flere sejlskibe, et sukkerraffinaderi samt en oliemølle afviklede sine forretninger.
I den indre gård bag ejendommen på Grosse Strasse lod han i 1789 opføre en stor femetages bygning til oplagring af kolonialvarer, det såkaldte Vestindienpakhus. Efter at den sidste bruger af lageret, rom-firmaet J.C. Schmidt, drejede nøglen om, blev det i 1981 saneret til boliger og kontorlokaler.
Hvordan „Schiffbrücke” – havnens pulserende centrum – skiftede betydning, kan man få mere at vide om på Søfartsmuseet, som i 1984 flyttede ind i det tidligere toldpakhus, der selv i sin tid var blevet opført på en skibsbygningsplads.
Købmandsgården i Grosse Strasse 24 står eksemplarisk for betydningen af handelen med Vestindien, der grundlagde Flensborgs ry som rom-by. I 1755 sejlede „NEPTUNUS“ som det første Flensborg-skib til Dansk Vestindien. På den tid havde Flensborg udviklet sig til en blomstrende havne- og handelsby. Købmændende og rederne udnyttede med behændighed de fordele, de selv og byen i de foregående århundreder havde opnået gennem tilhørsforholdet til Kongeriget Danmark. Der herskede således en livlig færdsel i gårdene til venstre og højre langs den lange gade mellem Südermarkt og Nordertor. Her havde købmænd og handelsdrivende erhvervet jord og ejendom siden middelalderen.
De foretrak det område, der lå ned mod havnen, så det var nemt at laste og losse skibene.
Handelshuset Christiansen var i årtier førende i handelen med Vestindien. Firmaets grundlægger Andreas Christiansen (1743-1811) var ejer af to handelsgårde, den ene her på Grosse Strasse og den anden på Holm, hvorfra han som ejer af flere sejlskibe, et sukkerraffinaderi samt en oliemølle afviklede sine forretninger.
I den indre gård bag ejendommen på Grosse Strasse lod han i 1789 opføre en stor femetages bygning til oplagring af kolonialvarer, det såkaldte Vestindienpakhus. Efter at den sidste bruger af lageret, rom-firmaet J.C. Schmidt, drejede nøglen om, blev det i 1981 saneret til boliger og kontorlokaler.
Hvordan „Schiffbrücke” – havnens pulserende centrum – skiftede betydning, kan man få mere at vide om på Søfartsmuseet, som i 1984 flyttede ind i det tidligere toldpakhus, der selv i sin tid var blevet opført på en skibsbygningsplads.
Info
Åbningstider
