Den Kongelige Køkkenhave - Gråsten

PDF

Have

Den er i sandhed kongelig, med sine snorlige gangstier, stilfulde urtebede og espalier samt ikke at forglemme, de flotte rækker med frugttræer.
Så er der jo også beliggenheden, hvor genboen er kongefamiliens sommerresidens - Gråsten Slot med tilhørende have og kirke.

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune og en vigtig del af projektet er økonomisk og socialt bæredygtighed samt lokal opbakning og forankring.

Det er slotshavens gartnere der står for køkkenhaven i tæt samarbejde med det grønne team fra Sønderborg Kommunes beskæftigelses tilbud ”Væksthuset”, som også står for café og butiksdriften.

Åbningstider i køkkenhaven
Den Kongelige Køkkenhave er åben på hverdage fra kl. 8 - 15, samt fra 4. maj til 30. september 2023 i caféen og butikkens åbningstider. På helligdagene 5., 18. og 29. maj er caféen og butikkens åbningstider gældende og dermed er der lukket 2. Pinsedag (29.5). Der er gratis entré.

Åbningstider i caféen og butikken i 2023
Fra 4. Maj: Torsdag til søndag 10-17.
Juni-august: Alle ugens dage 10-17.
September: Torsdag til søndag 10-17.

Caféen har et udvalg af sandwiches, kage og kaffe. Det er ikke muligt at reservere bord! Man kan vælge at sidde i Vinterhaven eller tage kaffen med To Go og finde et af de dejlige steder ude i haven.

Større grupper (10+) har mulighed for at bestille kaffe, kage og sandwiches i forvejen, så caféen har nok forberedt. Dette kan ske på telefonnummer (+45) 27 90 38 33 - men der kan ikke bestilles bord! 

Hunde
Hunde er ikke tilladt i den Kongelige Køkkenhaven.

Parkering
Vedrørende parkering, så henvises der til parkeringspladsen, Slotsgade 26, 6300 Gråsten. Der er en afsætningszone ude ved Felstedvej for busser, som derefter kan køre hen og parkere.
Nærmere angivelse for parkering, se dette link til Google maps

NB. Uden for sæsonen, hvor caféen, butikken og toiletfaciliteterne har lukket, er det stadig muligt at besøge Den Kongelige Køkkenhave på hverdage fra kl. 8-15, når gartnerne er på arbejde.

I nærheden

Tilkørsel
Den Kongelige Køkkenhave - Gråsten
Felstedvej 8
6300 Gråsten